Hånd om Familien

Tilbudsbeskrivelse

Tilbudsbeskrivelse

Hånd om Familien er et tilbud til udsatte familier med børn i alderen 0-18 år.

Hånd om Familien er en familiebevarende indsats med tiltag i familiernes hjem, hvor vi arbejder på, så vidt muligt, at forhindre en anbringelse uden for hjemmet.. Hensigten er, at børn og unge kan forblive i eget hjem samtidig med, at de fysiske, psykiske og sociale forhold forbedres i en sådan grad, at det understøtter deres trivsel og udvikling.

Formålet er at styrke barnets/den unges trivsel og udvikling samt stabilisere familiens samlede situation, så der ikke opstår behov for at anbringe barnet/den unge væk fra hjemme ved at iværksætte en langvarig, udviklingsorienterende og kompenserende indsats, som har til hensigt at styrke barnet/den unges trivsel og udvikling samt familiens samlede situation/forhold.

Barnet/den unge har brug for tryghed, voksenomsorg og opmærksomhed, som er livsnødvendig for en sund udvikling. Dertil kommer kærlighed, en forudsigelig hverdag, opdragelse kontakt/relation til familie og netværk, at kunne spejle sig i tålmodige og forudsige voksne, plads til leg, fritidsaktiviteter/sport mv.

Vi skræddersyr vores indsats til den enkelte familie ud fra barnet/børnenes udækkede behov og familiernes ønsker, målene i handleplanen samt tilbuddet vurderinger. Hele familien er inkluderet i tilbuddet.